إِنَّ فِىْ خَلْقِ السَّمـٰوٰتِ وَالْأَرْضِ وَاخْتِلٰـفِ الَّيْلِ وَالنَّهَارِ لاٰيٰاتٍ لِّأُولِى الْأَلْبَـٰبِ. الَّذِيْنَ يَذْكُرُوْنَ اللّٰهَ قِيَـٰمًا وَّقُعُوْدًا وَّعَلَىٰ جُنُوْبِهِمْ وَيَتَفَكَّرُوْنَ فِىْ خَلْقِ السَّمـٰوٰتِ وَالْأَرْضِ ، رَبَّنَا مَا خَلَقْتَ هَـٰذَا بٰطِلًا ، سُبْحٰنَكَ فَقِنَا عَذَابَ النَّارِ. رَبَّنَآ إِنَّكَ مَنْ تُدْخِلِ النَّارَ فَقَدْ أَخْزَيْتَهُۥ ۖ ، وَمَا لِلظّـٰلِمِيْنَ مِنْ أَنصَارٍ. رَبَّنَآ إِنَّنَا سَمِعْنَا مُنَادِيًا يُّنَادِىْ لِلْإِيْمَـٰنِ أَنْ اٰمِنُوْا بِرَبِّكُمْ فَاٰمَنَّا ۚ ، رَبَّنَا فَاغْفِرْ لَنَا ذُنُوْبَنَا وَكَفِّرْ عَنَّا سَيِّـاٰتِنَا وَتَوَفَّنَا مَعَ الْأَبْرَارِ. رَبَّنَا وَاٰتِنَا مَا وَعَدْتَّنَا عَلَىٰ رُسُلِكَ وَلَا تُخْزِنَا يَوْمَ الْقِيـٰمَةِ ۗ ، إِنَّكَ لَا تُخْلِفُ الْمِيْعَادَ. فَاسْتَجَابَ لَهُمْ رَبُّهُمْ أَنِّىْ لَآ أُضِيْعُ عَمَلَ عَـامِلٍ مِّنْكُمْ مِّنْ ذَكَرٍ أَوْ أُنثَىٰ ۖ ، بَعْضُكُمْ مِّنۢ بَعْضٍ ۖ ، فَالَّذِيْنَ هَاجَرُوْا وَأُخْرِجُوْا مِن دِيَارِهِمْ وَأُوْذُوْا فِىْ سَبِيْلِىْ وَقٰتَلُوْا وَقُتِلُوْا لَأُكَفِّرَنَّ عَنْهُمْ سَيِّاٰتِهِمْ وَلَأُدْخِلَنَّهُمْ جَنَّـٰتٍ تَجْرِىْ مِنْ تَحْتِهَا الْأَنْهٰرُ ، ثَوَابًا مِّنْ عِندِ اللّٰهِ ۗ ، وَاللّٰهُ عِندَهُۥ حُسْنُ الثَّوَابِ. لَا يَغُرَّنَّكَ تَقَلُّبُ الَّذِيْنَ كَفَرُوْا فِىْ الْبِلَـٰدِ ، مَتاَعٌ قَلِيْلٌ ثُمَّ مَأْوٰهُمْ جَهَنَّمُ ۚ وَبِئْسَ الْمِهَادُ. لٰكِنِ الَّذِيْنَ اتَّقَوْا رَبَّهُمْ لَهُمْ جَنَّـٰتٌ تَجْرِىْ مِنْ تَحْتِهَا الْأَنْهٰرُ خٰلِدِيْنَ فِيْهَا نُزُلًا مِّنْ عِنْدِ اللّٰهِ ۗ ، وَمَا عِنْدَ اللّٰهِ خَيْرٌ لِّلْأَبْرَارِ. وَإِنَّ مِنْ أَهْلِ الْكِتٰبِ لَمَنْ يُّؤْمِنُ بِاللّٰهِ وَمَآ أُنْزِلَ إِلَيْكُمْ وَمَآ أُنْزِلَ إِلَيْهِمْ خٰشِعِيْنَ لِلّٰهِ لَا يَشْتَرُوْنَ بِاٰيٰتِ اللّٰهِ ثَمَنًا قَلِيْلًا ۗ ، أُولـٰٓئِكَ لَهُمْ أَجْرُهُمْ عِنْدَ رَبِّهِمْ ۗ ، إِنَّ اللّٰهَ سَرِيْعُ الْحِسَابِ. يَـٰٓأَيُّهَا الَّذِيْنَ اٰمَنُوا اصْبِرُوْا وَصَابِرُوْا وَرَابِطُوْا وَاتَّقُوا اللّٰهَ لَعَلَّكُمْ تُفْلِحُونَ.
Sandelig, i skabelsen af himlene og jorden og i vekslen mellem nat og dag er der tegn for folk med forstand. (3:190) (Det er) dem, der ihukommer Allah stående, siddende og liggende på siden og eftertænker skabelsen af himlene og jorden (og beder): “Vor Herre! Du har ikke skabt (alt) dette uden formål. Ære være Dig! Beskyt os mod Ildens straf. (3:191) Vor Herre! Sandelig, dem, Du lader komme i Ilden, vil blive (fuldstændig) vanæret! Og de uretfærdige vil ikke have nogen hjælpere. (3:192) Vor Herre! Vi har hørt den, der kaldte til (sand) tro, (og forkyndte:) ‘Tro på jeres Herre (alene)’, og så troede vi. Vor Herre! Tilgiv os vore synder, udslet vore misgerninger, og lad os ˹hver især˺ dø som en af de retskafne. (3:193) Vor Herre! Giv os det, Du har lovet os gennem Dine sendebud, og gør os ikke til skamme på Dommens Dag – for Du svigter sandelig aldrig Dit løfte.” (3:194) Så svarede deres Herre dem: “Jeg vil aldrig nægte nogen af jer – mand eller kvinde – lønnen for jeres gerninger. Begge er lige i lønnen. Dem, der udvandrede eller blev fordrevet fra deres hjem og blev forfulgt for Min skyld og kæmpede og (nogle) faldt som martyrer – Jeg vil visselig tilgive dem deres synder og lade dem komme ind i Haver, under hvilke floder strømmer, som en løn fra Allah. Og hos Allah er den skønneste løn!” (3:195) Lad dig ikke bedrage af de vantros velstand rundt om i landet. (3:196) Det er kun en kort nydelse. Derefter vil Helvede være deres bolig – hvilket ondt hvilested! (3:197) Men de, der er bevidste om deres Herre, vil være i Haver, under hvilke floder strømmer, hvor de skal forblive for evigt – som en modtagelse fra Allah. Og det, der er hos Allah, er bedst for de retskafne. (3:198) Sandelig, der er nogle blandt Skriftens Folk, som i sandhed tror på Allah og på det, der er blevet åbenbaret til jer, og det, der blev åbenbaret til dem. De ydmyger sig for Allah – og bytter aldrig Allahs åbenbaringer for en flygtig gevinst. Deres løn er hos deres Herre. Sandelig, Allah er hurtig til at gøre regnskab. (3:199) O I, som tror! Hold tålmodigt ud, vær standhaftige, stå vagt, og vær bevidste om Allah, så I må få fremgang.
Fortjeneste
ʿAbdullāh b. ʿAbbās (radiy Allāhu ʿanhumā) narrated that he stayed overnight in the house of Maymūnah (raḍiy Allāhu ʿanhā) the wife of the Prophet ﷺ, who was his aunt. (He said): “I lay horizontally while the Messenger of Allah ﷺ and his wife lay in the lengthwise direction of the cushion. The Messenger of Allah ﷺ slept till the middle of the night, either a little before or a little after it and then woke up, rubbing the traces of sleep off his face with his hands. *He then, recited the last ten verses of Sūrah Āal-ʿImrān*. He then got up and went to a hanging water-skin, he performed wuḍū’ from it and he perfected his wuḍū’, and then stood up to offer the ṣalāh. I, too, got up and did as the Prophet ﷺ had done. Then I went and stood by his side. He placed his right hand on my head and held my right ear, pulling it (either to move him from the left side to the right side, or to help him feel less sleepy). He prayed two rakʿahs, then two rakʿahs, then two rakʿahs, then two rakʿahs, then two rakʿah, then two rakʿahs (i.e. 12 in total), and then one rakʿah (the witr). Then he lay down again until the mu’adhdhin came to him whereupon the Prophet ﷺ got up, offered two light rakʿahs and went out and performed the Morning prayer. (Bukhārī 183)
Referencer
- Bukhārī 183
- Qurʾān 3:200
Fagligt gennemgået af lærd · Reciteres én gang